onsdag den 3. april 2013

Forsøger DR's og andre økonomer at tale økonomien i gang?

DR's såkaldte "økonomiske ekspert", Karsten Engmann, har 25. marts 2013 sagt følgende til P1 Morgen og til DR Nyheder Online i artiklen "DR’s økonomiske ekspert: Forår på vej på boligmarkedet".

"Det lysner snart for beskæftigelsen, og renten har udsigt til at forblive lav et stykke tid endnu, vurderer Nationalbanken i deres prognose for dansk økonomi. Og det kommer det danske boligmarked til gavn."

Nu kunne jeg jo ikke drømme om at være lyseslukker, og før eller siden må bl.a. boligmarkedet jo nok røre på sig, men Nationalbanken forudser faktisk uændret ledighed indtil 2015, hvor den forventes at falde med ca. 10.000 bruttopersoner (ca. 6-7%), jf. nedenstående foto fra Nationalbankens Kvartalsoversigt, 1. kvartal 2013, del 1, s. 23.






De 6-7% er ift. det hidtidige antal officielt ledige. Hvis man vil have påvirkningen af selve den officielle ledighedsprocent, er det cirka 0,5 procentpoint.

Til slut skal det nævnes, at Karsten Engmann tidligere har været ansat på Børsen, hvor han kun måneder før finanskrisen udgav denne bog: "En sikker investering" af Karsten Engmann Jensen.

Når det så er sagt, er jeg faktisk enig med Engmann i, at hvis man alligevel skal have ny (ejer-)bolig, er i år bestemt ikke det dårligste tidspunkt at købe på.


Spørgsmålet er dog, om dette er endnu et eksempel på at forsøge at 'tale' økonomien i gang ved at prøve at skabe positive forventninger.

Således er der også blevet gjort meget stads ud af et meget lille fald i den officielle ledighed, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har påvist ikke modsvares af en stigning i beskæftigelsen, jf. analysen "Arbejdsløshedstallene undervurderer nedturen på arbejdsmarkedet" af Erik Bjørsted, publiceret 2. april 2013.


Der henvises også til det noget større underskud på statsfinanserne i 2012, nemlig på ca. 75 mia. kr., hvilket nogle har tolket som 'ægte keynesiansk ekspansiv økonomisk politik', men hvor det indenlandske forbrug i 2012 kun har ligget meget lidt over forbruget i 2011.  Problemet er nemlig, at forøgelsen af underskuddet fra forventede ca. 50 mia. kr. til de 75 mia. kr. skyldes udbetaling af efterlønsbidrag, og langt de fleste af pengene fra den udbetaling er gået til middel- og overklassen, der straks har sparet pengene op på nye pensionskonti, indfriet gæld o.l.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar