En anden klar måde at vise sin utilfredshed på

Endelig er der kommet en parlamentarisk markering fra Enhedslisten, der vil noget!
 

Og de har valgt den rette sag at gøre det på, for VOKR's dagpengeforringelse er et dødsstød mod en af velfærdsstatens første ordninger og krumtappen i flexicurity, og det volder stadig kæmpemæssige vanskeligheder for ABF-regeringen, og det risikerer samme regering, at den bliver ved med det, indtil man finder en mere parmanent løsning.

Jeg tænker på denne udmelding fra EL's gruppeformand og veteran, Per Clausen, her citeret fra DR Nyheder:

"Vi kan ikke bære regeringen igennem afslutningsdebatten, hvis ikke de vil være med til at finde en løsning på dagpengekrisen. Det er regeringens ansvar at sikre, at den har et flertal i folketinget bag sig. Vi vil gerne sikre den det flertal, men det forudsætter at den vil være med til at løse dagpengeproblemet."

Nogle medier, herunder DR-Nyheder, har fået det til, at "EL truer regeringen på eksistensen". Det er en stramning af den trussel, som udsagnet vitterlig rummer.

EL vil ydmyge regeringen og udstille manglen på støtte til deres politik at stemme afslutningsredegørelsen ned, men regeringen vælter først, enten hvis regeringen selv går af i vrede - hvilket politisk ordfører Magnus Heunickes første reaktion ikke tyder på, eller hvis nogen ud fra det stiller forslag om en mistillidsdagsorden, og denne så får flertal.

Det sidste sker næppe, fordi EL ikke kan tænkes at ville stemme for et egentligt mistillidsvotum, men de har grundigt ydmyget regeringen i tilfælde af, at man ikke som minimum har et løfte om at løse problemet med, at folk går fra dagpenge til ingenting.

Per Clausen og den øvrige EL-folketingsgruppe får hermed en undskyldning for, at jeg i et tidligere indlæg kaldte dem svagpissere ... Det gjorde jeg, fordi de ikke turde vise mistillid til ministrene Corydon eller Bødskov, og så satse på, at Thorning ikke ville turde udskrive valg med S på 15% af stemmerne.

Corydon er ansvarlig for bla. tilbageholdelsen af tallene for udfaldstruede og de mest blå elementer i ABF's politik, herunder erhvervsskattelettelser, og Bødskov har ansvaret for en totalt udemokratisk offentlighedslov, der burde hedde en lukkethedslov.

Det vigtige er her, at EL finder en reel trussel over for regeringen, og bruger den til at lægge yderligere pres netop i godt samspil med det udenomsparlamentariske pres samt presset i primært SF og S.

Ingen er mere forbitret end jeg over, at ABF ironisk nok er gået fra lidt uberettiget at blive beskyldt for løftebrud af den borgerlige presse allerede fra dag 1, hvor man faktisk gennemførte en række gode ting sammen med EL, inkl. regeringens første finanslov (altså ikke den nyeste), til sidenhen at synes bandsat på nu at vise, at hvis nogen troede, at regeringsgrundlaget indeholdt løftebrud, så skal de sateme få at se - og det har vi så fået over det seneste års tid.

Derfor er ideen om at stemme en redegørelse, der netop opsummerer årets tiltag og tanker bag, slet ikke så tosset.

Når jeg efter megen moden overvejelse ikke kan anbefale at vælte ABF-regeringen nu - selv om EL formentlig kunne få det bedste valg i lang tid, så er det, fordi Løkke efter et FT-valg i år er en anden Løkke i 2009-11, og det er desværre 'takket være' vores kære ABF-regering.

Der hvor venstrefløjen skulle have taget opgøret med den neoliberale tankegang var op til valget i 2011 - hvilket jeg da også prøvede at rejse debat om dengang. R skulle have haft valget mellem at acceptere S+SF's udspil eller være i opposition, evt. som støtteparti for en ren S-regering.

Og ABF's svigt er ikke kun politisk, men faktisk især idémæssigt. Ved at droppe Keynes's og andre socialliberale og/eller socialdemokratiske økonomers anbefalinger om at bruge staten som modvægt til konjunkturerne, og i stedet føre delvist nyliberal politik, har man legitimeret den kurs og sendt de fleste vælgere over midten til højrefløjen.

Venstre kan selvfølgelig ikke være mindre spareliderlige, skattesænkende og hvad ved jeg end S. Og LA står allerede klar med krav om egentlige nedskæringer i det offentlige, selv om flere ældre koster ca. 1% om året, og den reelle inflation (ikke den officielt beregnede) koster mindst 1% mere pr. år.

Og ja,  der er ingen tvivl om, at de udsatte grupper i dette land har fået det værre under ABF, og det ved jeg fordi jeg selv er en af dem, så vil det være det rene vand ift., hvordan Venstre ikke blot vil piske syge mennesker til at være løntrykkere, men hvor de også vil bruge det til at tvinge "tyske lønninger" igennem, hvilket i praksis medfører, at de lavtlønnede ikke længere vil kunne leve af at have et fuldtidsjob - hver. Sådan er det allerede for otte mio. arbejdere i Tyskland nu, og for endnu flere i USA.

Jeg ved ikke, hvordan vi forhindrer Venstre (med venner) i at smade flexicurity og de centrale dele af velfærden helt og at skabe en fattigdom, der ikke blot gør folk udsatte, men helt udelukkede af samfundet, tilsat et nyt arbejdende proletariat, der er mums for højrenationalistisk propaganda og vrede mod netop de fattige, men jeg ved, at vejen ikke er at vælte ABF-regeringen nu, selv om den i den grad fortjener det!